1997

Familie til tops blandt kødkvæg

En lille tåre randt hos limousine-avler Chr. Erik Bøge fra Vinderup, da hans ko 'Ryde Galla' vinder Interbreed-konkurrencen.
"Jeg tror ikke, at det er sket før. Men det rørte mig temmelig dybt. Det er trods alt første gang, det er lykkedes indenfor Limousine, at mor og søn er gået helt til tops. Det har glædet os utrolig meget", siger Chr. Erik Bøge.
Hans tyr blev nr. 3 i konkurrencen, der blev vundet af Simmentaler-tyren 'Jericho' fra Vingegaard ved Tjele.
En jerseyko fra Erslev på Mors vinder yderst knebent titlen som Danmarks Smukkeste Malkeko.

Hal Q giver mere plads

Den nye Hal Q, som Landsskuet har opført i fællesskab med Agromek, giver mere albuerum til malkekvæget på Landsskuepladsen.
En anden nyhed er Samfundskontaktens rundvisning af mere end 2000 institutionsbørn, hvilket er med til at bringe det samlede besøgstal op på knapt 40.000.
I dyrskueteltet debatterer landbruget med kritiske forbrugere, der er blandt andet er utilfredse med blandingsproduktet Kærgaarden og sur skolemælk. Konklusionen bliver, at by- og landboere ved alt for lidt om hinanden.